OECD vurdering af immigrationsspørgsmål i Island

Antallet af immigranter er steget proportionalt mest i Island i løbet af det seneste årti af alle OECD-lande. På trods af den meget høje beskæftigelsesfrekvens giver den stigende arbejdsløshed blandt indvandrere anledning til bekymring. Inklusion af immigranter skal stå højere på dagsordenen.

Vurderingen fra OECD, Den Europæiske Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, af spørgsmålet om immigranter i Island blev præsenteret på en pressekonference i Kjarvalsstaðir den 4. september. Optagelser af pressekonferencen kan ses her på Vísir nyhedsbureauets hjemmeside . Slides fra pressemødet kan findes her .

I OECD's vurdering peges der på flere interessante fakta vedrørende immigration i Island. Disse omfatter følgende:

• Antallet af immigranter er steget proportionalt mest i Island i løbet af det seneste årti af alle OECD-lande.
• Indvandrere i Island er en relativt homogen gruppe sammenlignet med situationen i andre lande, omkring 80 % af dem kommer fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
• Andelen af ​​mennesker, der kommer fra EØS-lande og bosætter sig i Island, ser ud til at være højere her end i mange andre vesteuropæiske lande.
• Regeringens politikker og handlinger på immigrationsområdet har hidtil hovedsageligt fokuseret på flygtninge.
• Beskæftigelsesfrekvensen for immigranter i Island er den højeste blandt OECD-landene og endda højere end for indfødte i Island.
• Der er en lille forskel i indvandreres arbejdsstyrkedeltagelse i Island afhængigt af, om de kommer fra EØS-lande eller ej. Men den stigende arbejdsløshed blandt indvandrere giver anledning til bekymring.
• Indvandreres færdigheder og evner bliver ofte ikke brugt godt nok. Mere end en tredjedel af højtuddannede indvandrere i Island arbejder i job, der kræver færre færdigheder, end de besidder.
• Indvandreres sprogkundskaber er dårlige i international sammenligning. Andelen af ​​dem, der hævder at have et godt kendskab til emnet, er den laveste her i landet blandt OECD-landene.
• Udgifterne til undervisning i islandsk for voksne er betydeligt lavere end i sammenligningslandene.
• Næsten halvdelen af ​​indvandrere, der har haft svært ved at finde arbejde i Island, angiver manglende islandske sprogkundskaber som hovedårsagen.
• Der er en stærk sammenhæng mellem gode færdigheder i islandsk og jobmuligheder på arbejdsmarkedet, der matcher uddannelse og erfaring.
• De akademiske præstationer for børn, der er født i Island, men som har forældre med udenlandsk baggrund, giver anledning til bekymring. Mere end halvdelen af ​​dem klarer sig dårligt i PISA-undersøgelsen.
• Børn af immigranter har brug for islandsk støtte i skolen baseret på en systematisk og konsekvent vurdering af deres sprogfærdigheder. En sådan vurdering findes ikke i Island i dag.

OECD er kommet med en række anbefalinger til korrigerende handlinger. Nogle af dem kan ses her:

• Mere opmærksomhed skal rettes mod indvandrere fra EØS-regionen, da de er langt størstedelen af immigranterne i Island.
• Inklusion af immigranter skal stå højere på dagsordenen.
• Dataindsamlingen vedrørende immigranter i Island skal forbedres, så deres situation bedre kan vurderes.
• Kvaliteten af islandsk undervisning skal forbedres og dens omfang øges.
• Indvandreres uddannelse og kompetencer skal bruges bedre på arbejdsmarkedet.
• Diskrimination af indvandrere skal behandles.
• Der skal gennemføres en systematisk vurdering af indvandrerbørns sprogfærdigheder.

Hele rapporten kan findes her.

Det var i december 2022, at Social- og Arbejdsministeriet bad OECD om at foretage en analyse og vurdering af status for immigrantspørgsmål i Island. Det er første gang, at en sådan analyse er blevet udført af OECD i tilfældet med Island.

Analysen var designet til at understøtte formuleringen af Islands første omfattende immigrationspolitik . Samarbejdet med OECD har været en væsentlig faktor i udformningen af politikken.

Guðmundur Ingi Guðbrandsson, social- og arbejdsminister, siger, at nu hvor Island arbejder på sin første omfattende politik om indvandrere, er det "vigtigt og værdifuldt at få OECD's øjne på spørgsmålet." Ministeren understregede, at denne uafhængige vurdering bør foretages af OECD, da organisationen har stor erfaring på området. Ministeren siger, at det haster med at se på emnet i en global sammenhæng, og at vurderingen vil være nyttig.

OECD-rapporten kan findes her i sin helhed.

Færdigheder og arbejdsmarkedsintegration af indvandrere og deres børn i Island