Hvordan man hjælper børn med at håndtere traumer
Multikulturelt Informationscenter har med tilladelse og i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp udgivet en informationsbrochure om, hvordan man kan hjælpe børn med at håndtere traumer.
Sådan hjælper du dit barn
- Lyt til barnet. Lad barnet tale om sine oplevelser, tanker og følelser, selv de svære.
- Lav nogle daglige rutiner og faste tidspunkter for måltider, sengetid og så videre.
- Leg med barnet. Mange børn bearbejder ubehagelige oplevelser gennem leg.
- Vær tålmodig. Børnene kan have brug for at tale om det samme igen og igen.
- Kontakt en socialrådgiver, skolelærer, skolesygeplejerske eller et sundhedscenter, hvis du oplever, at tingene bliver for vanskelige, eller at traumerne forværres.
Du er vigtig
Forældre og omsorgspersoner er de vigtigste personer i et barns liv, især når børn har brug for hjælp til at bearbejde traumatiske oplevelser. Når man ved, hvordan traumatiske oplevelser påvirker børn, er det lettere at forstå deres følelser og adfærd og lettere at hjælpe dem.
En normal reaktion
Hjernen reagerer på ubehagelige oplevelser ved at producere stresshormoner, som sætter kroppen i alarmberedskab. Dette hjælper os med at tænke hurtigt og handle hurtigt, så vi kan overleve livstruende situationer.
Hvis en oplevelse er meget intens og langvarig, forbliver hjernen, og nogle gange kroppen, i alarmberedskab, selv når den livstruende situation er overstået.
Søger støtte
Forældre kan også opleve traumatiske begivenheder, der kan påvirke deres velbefindende negativt. Symptomer på traumer kan overføres fra forældre til deres børn og kan påvirke børn, selvom de ikke direkte har oplevet den ubehagelige situation. Det er vigtigt at søge hjælp og
tale med nogen om dine oplevelser.
Tal med barnet
Mange forældre udelukker børn fra voksensamtaler om ubehagelige oplevelser og vanskelige følelser. Ved at gøre det tror forældrene, at de beskytter deres børn. Børn fornemmer dog meget mere, end voksne er klar over, især når noget er galt. De bliver nysgerrige og bekymrede, når noget holdes hemmeligt for dem.
Derfor er det bedre at tale med børn om både dine og deres oplevelser og følelser, og omhyggeligt vælge dine ord baseret på barnets alder og forståelsesniveau for at sikre, at forklaringen er passende og støttende.
Traumatiske begivenheder
Trauma er en normal reaktion på unormale begivenheder:
- Forælders eller et nært familiemedlems forsvinden, død eller skade
- Fysisk skade
- Oplevelse af krig
- Vidne til vold eller trusler
- Flygtning fra hjem og land
- Langvarigt fravær fra sin familie
- Fysisk mishandling
- vold i hjemmet
- Seksuelt misbrug
Børns reaktioner
Børn reagerer på forskellige måder på traumer. Almindelige reaktioner omfatter:
- Koncentrationsbesvær og at lære nye ting
- Vrede, irritabilitet, humørsvingninger
- Fysiske gener såsom mavesmerter, hovedpine, svimmelhed, kvalme
- Tristhed og isolation
- Angst og frygt
- Monoton eller overdrevet spil
- Rastløs og urolig
- Græder meget, råber meget
- Klynger sig til deres forældre
- Vanskeligheder med at falde i søvn eller vågne om natten
- Tilbagevendende mareridt
- Frygt for mørket
- Frygt for høje lyde
- Frygt for at være alene